Dahl Engineering
Dahl Engineering er grundlagt af Claus Dahl Pedersen, der har mere end 30 års erfaring med selvstændig virksomhed.
Virksomheden tilbyder bl.a.:
- Samarbejde omkring forskning, produktudvikling og fremstilling.
- Test og afprøvninger efter gældende EU direktiver og ISO standarder.
- 2100 kvm. fabrik indeholdende testlaboratorium til dynamisk afprøvning (crash test) samt trækprøvning. Veludstyret prototypeværksted og produktionslokaler.
- Produktion og salg af velafprøvede standardkomponenter og komplette, godkendte indbygningssæt til køretøjer.
Testanlæg
Anerkendt af Færdselsstyrelsen som prøvningslaboratorium i Danmark
I 2005 opførte Dahl Engineering en fabriksbygning på 900 kvm, som huser Danmarks eneste testanlæg til dynamiske tests (crash tests), et hydraulisk trækprøvningsanlæg, et prototypeværksted samt lokaler til produktion, forskning og udvikling.
Fabriksbygningen blev udvidet i 2006, 2011 og igen i 2018, hvilket har givet virksomheden mere end 2.100 kvadratmeter under tag.
Virksomhedens testanlæg kan også udføre certificeringstests i henhold til EU-direktiver og internationale sikkerhedsstandarder, overvåget af det akkrediterede prøvningsinstitut TÜV Rheinland.
Samarbejde omkring udvikling og test
Dahl Engineering udfører udviklings- og testopgaver
Virksomheden besidder en stærk faglig baggrund og omfattende erfaring inden for produktion, hvilket gør det muligt at bidrage med værdifuld ekspertise i de tidlige faser af udviklingsprocessen, især inden for sikkerhedskonstruktioner og materialevalg.
Alle tests og prøvninger kan gennemføres løbende i vores eget testlaboratorium, hvilket kan spare tid og omkostninger i forhold til at bruge udenlandske testfaciliteter.
Derudover tilbyder vi både gennemprøvede standardkomponenter og mulighed for at udvikle skræddersyede løsninger.
Dahl Engineering Aps er stolt medlem af Allvida Group, som blev grundlagt i 2020 med målet om at blive markedsleder inden for nicheprodukter og løsninger til personer med forskellige behov og evner. Selvom hver Allvida virksomhed opererer uafhængigt for at betjene sin unikke niche, samarbejder og støtter vi hinanden inden for gruppen. Forenet af en fælles vision om, at alle skal kunne leve livet fuldt ud, tilbyder vi produkter, der fremmer uafhængighed og livskvalitet for vores slutbrugere. Læs mere på www.allvida.com